Opdateret den 25.04.2025
OM NYHEDSBREVE
Ønsker du at modtage nyhedsbreve, så send mig en e-mail på post@lrpsykolog.dk
Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbreve, kan du ligeledes sende en e-mail.
Det accepterede manuskript, bragt som kronik i Jyllands-Posten, søndag den 13. april 2025:
Det skulle være godt, men er skidt
Af Lars Rasborg, børnepsykolog
Imødekommende og lydhøre forældre, det lyder dejligt, og det skaber indre billeder af familier, hvor alle trives og tingene glider i en positiv ånd. Men ordene forfører, for de skjuler et problem.
Forældre erfarer det igen og igen: Børn vil have mere af det gode, og på et tidspunkt bliver det et problem. ’Han vil styre alt’, siger forældrene. ’Han accepterer ikke et nej, og vi kan snart ikke have ham med nogen steder’.
Et barn er styret af lyst, og det er født uden kendskab til de sociale normer. Det er det ideelle livsgrundlag, for livet må grundlæggende være båret af lyst, og uden kendskab til sociale normer har barnet forudsætningerne for at vokse op i den kultur, det er født ind i.
Men skal et barn udvikle sig godt, kræver det, at forældrene fra fødslen udfordrer lysten ved at lade barnet møde passende modgang og blive frustreret, blandt andet ved, at det allerede, når det som spæd græder og har brug for mor eller far, må vente lidt før de kommer. Det er frustrerende, men også det, som et barn vokser og modnes af.
Engang kom modgangen ’af sig selv’ på grund af fattigdom og autoritær opdragelse, og den kunne komme i alt for rigelige mængder. I dag har velstand og demokrati nærmest gjort det til et problem at give et barn passende modgang. For når barnet har taget en bid af isen, men opdager, at den er lidt forkert og sætter i et hyl, har vi råd til bare at købe en anden. Når vi oveni det får at vide, at vi skal lytte til barnet, bliver det kun sværere at give barnet passende modgang.
Herunder er fem slagord, som udtrykker tidens tendens til en imødekommende opdragelse. Jeg giver dem den drejning, de må have, hvis de skal bidrage til passende modgang.
Slagord 1: Man kan ikke give et barn for meget kærlighed
Jo, man kan give et barn for megen kærlighed i betydningen: at imødekomme eller tilfredsstille det for meget. Lader man det ikke også møde passende modgang, bliver det ikke i stand til at bære, at der er meget, man skal, selv om man ikke har lyst. Barnet udvikler ikke modenhed, og det bliver udsat for at komme i mistrivsel, for eksempel når det kommer i skole.
Modgangen bør begynde allerede i spædbarnealderen, blandt andet ved, at der går tid fra, at barnet vågner og græder, til den voksne tager det op. Tidsrummet må være så langt, at barnet når at føle sig alene eller sulten, og så kort, at dets verden ikke vælter fuldstændigt. Hen gennem spædbarnealderen og derefter må modgangen gradvist blive større for at bevirke en passende frustration.
Slagord 2: Man skal give barnet tryghed
Tryg tilknytning er afgørende for en sund udvikling, men slagordet misforstås let som, at man skal undgå, at et barn føler sig utrygt, ja, undgå ubehag i det hele taget.
Men skal et barn udvikle sig til at kunne bære frustration, er det nødvendigt, at det møder den allerede fra livets begyndelse. Sker det ikke, er der risiko for, at barnet let væltes omkuld, om ikke før, så når det som ung for eksempel skal til eksamen eller får kærestesorger.
Frustration og følelsesmæssig lidelse hører livet til, men det er betydningsfuldt, at barnet ikke vedvarende er alene med lidelsen, men har nogen at være sammen med den om. Og da børn kan skjule deres lidelse bag en problemfri facade, er der brug for, at forældrene ikke bare mærker det åbenlyse, men også fornemmer det skjulte, og går efter fornemmelsen.
Slagord 3: Man skal lade barnet tale for sig selv, ikke lægge det ord i munden
Det spæde og helt lille barn har endnu ikke et sprog at tale med. Det har brug for, at den voksne forsøgsvist taler for det, for eksempel ved en sen aften at kunne sige til det grædende barn: ”Måske er du så overtræt og opkørt, at du slet ikke kan finde ro og falde i søvn, selv om det nok er det, du har brug for.”
Derved mærker det endnu sprogløse barn, at den voksne er lydhør for dets indre tilstande, og det får mulige ord for dem. Det er afgørende for senere at blive i stand til at tale for sig selv.
Det større barn kan, på trods af et veludviklet sprog, ikke altid tale for sig selv. Barnet kan blandt andet mangle ord for sin tilstand, mangle tro på, at det vil blive taget alvorligt, eller frygte, at den voksne bliver ked af det, hvis det taler for sig selv.
Først da Albans mor forsøgsvis talte for ham, og sagde: ”Måske bryder du dig ikke om, at jeg omfavner dig, når vi mødes”, turde Alban tale for sig selv, og så sagde han: ”Jeg ville ikke gøre dig ked af det”. Derefter begyndte han også at tale frit om meget andet, som han var utilfreds med, men havde frygtet kunne gøre hans mor ked af det, og de begyndte begge at trives meget bedre (Rasborg: Metodevalg i en dynamisk pædagogisk praksis).
Slagord 4: Man skal lytte til barnet og tage det alvorligt. Barnet er ekspert i sig selv
Mange forstår slagordet som, at man skal gøre som barnet siger. At man for eksempel skal lade det blive hjemme fra skole, når det siger, det har ondt i maven, også selv om legemlig sygdom er blevet udelukket.
Men et barn ved langt fra altid selv, hvad symptomet skyldes, eller det siger det ikke, for eksempel fordi det frygter, at andre ikke vil kunne forstå det. Barnet er derfor ikke ekspert i ’hele’ sig selv, men ofte kun i sine oplevelser og meninger. Hvis vi behandler barnet som ekspert i ’hele’ sig selv, får det et alt for stort ansvar for at overskue sin egen situation. En konsekvens kan være, at vi ikke opdager, hvad problemet egentlig er, og at barnet derfor ikke får den hjælp, det behøver. En anden konsekvens kan være, at barnet udvikler sig til en tyran, der vil styre alting.
I stedet for at gøre, hvad barnet siger, er der brug for at finde ud af, hvad det, som barnet siger, betyder. Mavepine i forbindelse med skolegang kan for eksempel betyde, at der sker noget i skolen, som barnet ikke bryder sig om, eller at noget derhjemme bekymrer barnet, og bevirker, at det ikke er oplagt til skoledagen. Der kan være brug for, at de voksne finder ud af, hvad det er, og gør noget ved det.
Slagord 5: Man skal støtte barnet i at mærke efter og følge sit hjerte
Slagordet udtrykker et ønske om, at barnet bliver klar over, hvad det selv mener, når det er i tvivl, for eksempel i et spørgsmål som: Skal jeg sige ja eller nej til invitationen?
Gør man meget ud af at mærke efter, bliver det ofte svært at mærke på en klar måde. Man kommer desuden let til at skabe et problem eller gøre det større end det viser sig at være.
En tilbøjelighed til at mærke meget efter kan desuden hænge sammen med, at man kræver af sig selv, at alt, hvad man gør, skal være helt fantastisk for at være godt nok. Det antyder urealistisk høje forventninger til tilværelsen, hvilket kan skyldes, at man ikke har mødt tilstrækkelig modgang.
Slagordene rummer alle en sand kerne, men praktiserer man dem rent, kommer barnet til at mangle modgang. Løsningen er ikke, at man praktiserer slagordenes modsætninger, for så havner man i en ’sort’, autoritær opdragelse. Vejen frem, som jeg her har skitseret, er mellemvejen mellem de to ’ekstremer’ – de rosenrøde slagord og deres sorte modsætning.
Ekstremerne er entydige og enkle at praktisere, som en madopskrift. Mellemvejen er krævende, for dér må den voksne løbende fornemme og vurdere, om balancen mellem tilfredsstillelse og frustration er passende. Det kan så også gøre mellemvejen mere spændende for den voksne, foruden at den får mange problemer til at forsvinde, og børn til at udvikle sig.
SÆRPRISER – så længe lager haves
Metodevalg i en dynamisk pædagogisk praksis, 200 kr. (vejl. udsalgspris: 300 kr.).
Sunde børns problemer, 165 kr. (vejl. udsalgspris: 250 kr.).
Miljøterapi med børn og unge, 240 kr. (vejl. udsalgspris: 350 kr.).
Miljøterapi i gruppe og organisation, 100 kr. (vejl. udsalgspris: 299 kr.).
Send mig en mail med din bestilling. Så sender jeg dig en samlet pris inkl. levering til pakkeshop eller din adresse, som du ønsker.
ARTIKLER
Traumer er både mere og mindre udbredte, end vi tror
Med en traumeinformeret tilgang behøver man ikke på forhånd at kende den psykiatriske patients historie. For så vil man tænke på traumer, så snart patientens adfærd synes ude af trit med situationen. Pointen styrkes, når man tilføjer, at også stilfærdige hændelsesforløb kan være traumatiske. Fagkronik i P – Psykologernes fagmagasin, 24. april 2025.
Det skulle være godt, men det er skidt
Udsagnet ‘Man skal lytte til barnet og tage det alvorligt’ kommer let til at betyde, at man skal imødekomme barnet og gøre som det siger. Det samme gælder udsagnet: ‘Man kan ikke give et barn for meget kærlighed’. Men med en opdragelse, der er præget af imødekommelse, risikerer vi, at børn forbliver lyststyrede og umodne som helt små børn. Der er derfor brug for, at børn – foruden imødekommelse – møder modgang og bliver frustrerede. Kronik i Jyllands-Posten, den 13. april 2025.
Forstår vi, hvad børnene siger?
Vi presser børn til at være ‘mere psykiske’ (mere modne, mere reflekterende) end de er, når de for eksempel har ondt i maven og ikke vil i skole, og vi i sidste ende lader det være deres afgørelse. Og vi gør dem ‘mindre psykiske’, end de er, når vi ser bort fra deres oplevelser, tanker og følelser, som det for eksempel sker i psykiatrisk diagnostik, hvor adfærd kategoriseres (i diagnoser) uden at psykiateren behøver at tænke tænke over, hvilke erfaringer, tanker og følelser, der kan ligge bag adfærden. Kronik i Information, den 3. marts 2025.
https://www.information.dk/debat/2025/03/spoerger-boernene-mere-mere-forstaar-overhovedet-svar
Reform af pædagoguddannelsen afhænger af tilstrækkelige frihedsgrader
En aldrende pædagog ser tilbage – og fremad, og pædagogen, det er mig. Jeg skriver om regeringens udspil om reform af pædagoguddannelsen, som på alle punkter tager skridt tilbage mod den fantastiske pædagoguddannelse, som jeg var en del af i 1978-1981. Skolemonitor, den 8. november 2024.
75 år gammel privatskole bør fortsat være kilde til inspiration
Om Bernadotteskolens fortsatte aktualitet som inspiration for folkeskolen. Skolemonitor, den 15. august 2024.
Fem benspænd kan mindske effekten af nyt behandlingstilbud til børn i mistrivsel
Om svage punkter i kommunernes nye, ‘før-psykiatriske’ behandlingstilbud til børn og unge i mistrivsel, et led i den 10-årige psykiatriplan. Kommentar i Information, den 11. juni 2024.
Diagnoseregimet negligerer, at psykiske problemer kan have årsager, der ligger uden for hjernen
Om historien bag de ‘årsagsløse’ psykiatriske diagnoser, vi har haft siden 1994. Og om, at en god psykiatri må være både biologisk, psykologisk og sociologisk orienteret. Kommentar i Information, den 22. januar 2024.
PODCAST
Når krav og spørgsmål ikke virker
Når hverken den almindelige pædagogiks krav eller de ressourceorienterede metoders spørgsmål til barnet virker, kan det være værd at overveje metoderne spejling og jeg-støtte. Men uden at kassere den almindelige pædagogik og de ressourceorienterede metoder – de metoder bør bare reserveres til de situationer og børn, hvor de faktisk er de bedste. Enhedsmodellen vejleder i, hvornår det er tilfældet. Podcasten er udgivet den 18. september 2024 af neuroguide.dk ved psykolog Simon Wilbrandt. Varighed: 1:01 t.
https://neuroguide.dk/podcast/
Ser vi for hurtigt efter diagnoserne?
Podcast om, at man overser eventuelle problemer i et barns psykosociale miljø, når man tænker på psykiatriske diagnoser, så snart, man ser et problemer hos barnet. Pædagogisk Kvarter. Udgivet af Socialt Indblik, den 25. januar 2024. Varighed: 0:18 t.
NOTAT TIL SOCIAL- OG BOLIGSTYRELSEN
Inddragelse af barnet i sin egen anbringelsessag
Jeg har skrevet et notat om at inddrage børn i deres egen anbringelsessag, når børnene har mistillid til systemet. Dansk Psykologforening har sendt notatet til Social- og Boligstyrelsen, som arbejder med at virkeliggøre bestemmelserne om inddragelse af børn, som indgår i barnets lov, der trådte i kraft den 1. januar 2024. Send mig en mail, hvis du ønsker at få notatet tilsendt som en vedhæftet pdf-fil.
TO PODCASTS
Passer barnet ikke den den pædagogiske metode – eller er det omvendt?
Podcast, hvor redaktør Niels Svanborg interviewer mig om min bog, Metodevalg i en dynamisk pædagogisk praksis. Udgivet af Socialt Indblik, den 24. august 2023. Varighed: 1:05 t.
Hvorfor skifter vi ikke metode, når det, vi gør, ikke virker?
Podcast, hvor jeg præsenterer budskaber fra min bog, Metodevalg i en dynamisk pædagogisk praksis, nu i dialog med Anja Kristine Hvidberg Olsen i Pædagogisk Kvarter. Udgivet af Socialt Indblik den 18. januar 2024. Varighed: 0:16 t.
https://www.socialtindblik.dk/hvorfor-skifter-vi-ikke-metode-naar-det-vi-goer-ikke-virker-med-anja-kristine-hvidberg-olsen-og-lars-rasborg/
ÆLDRE ARTIKLER
I dag bliver børn gjort til maskiner
Kronik i Kristeligt Dagblad, den 26. maj 2023.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/boernepsykolog-vi-goer-boern-til-maskiner
Vi skal se ADHD som andet end biologisk
Kommentar i Information, den 11. april 2023.
Børn bruger ikke altid deres ytringsfrihed
Artikel i Vid & Sans, Aarhus Universitetsforlags netmedie, publiceret den 22. september 2022.
Ligesom flere af artiklerne nedenfor, bygger denne også på min seneste bog, Metodevalg i en dynamisk pædagogisk praksis (Akademisk Forlag, 2021). Den kan læses eller høres oplæst her: https://vidogsans.dk/boern-bruger-ikke-altid-deres-ytringsfrihed/?token=VHc4cnI4b1EzYStUempOcGZnVjVBSzVzNE4rRStTei8za1NITnNHRWlkUkFuUEhKMHJncVI3ZVBrdlNrTzd2amVua05Bamt2a2dQNGhzbUtVenpsNzVhU2RQcXk0R1QrWFc5dUg5QW9Nc0lYY0JKaTBmRTMwVkliYWh1WmpZMjc=
Forældre som barnets primære hjælpere
Artikel i P – Psykologernes fagmagasin, publiceret den 5. september 2022.
Artiklen beskriver min drøm om, at kommunerne og deres psykologer udformer og afprøver en kommunal version af min rådgivningsmodel Sunde børns problemer, beskrevet i bogen af samme navn (2. udg., 2018). https://www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/artikler/fagkronik-foraeldre-som-barnets-primaere-hjaelpere/
Miljøterapi er mindst tre forskellige ting
Artikel i Psykologi – Tidsskrift for Norsk Psykologforening, publiceret den 13. juli 2022.
Artiklen er på dansk. Den bygger på min seneste bog, Metodevalg i en dynamisk pædagogisk praksis (Akademisk Forlag, 2021) og kan læses her: https://psykologtidsskriftet.no/fagessay/2022/07/miljoterapi-er-mindst-tre-forskellige-ting
Autoritet er nødvendig i børneopdragelsen
Artikel i Vid & Sans, Aarhus Universitetsforlags netmedie, publiceret den 24. juni 2022.
Den bygger på min seneste bog, Metodevalg i en dynamisk pædagogisk praksis (Akademisk Forlag, 2021) og kan læses – og høres fint oplæst – her: https://vidogsans.dk/autoritet-er-noedvendig-i-boerneopdragelsen/?token=VHc4cnI4b1EzYStUempOcGZnVjVBS2IzTGd3MjVlWEliS3BiWDlweGt1dEFuUEhKMHJncVI3ZVBrdlNrTzd2amVua05Bamt2a2dQNGhzbUtVenpsNzVhU2RQcXk0R1QrWFc5dUg5QW9Nc0lYY0JKaTBmRTMwVkliYWh1WmpZMjc=
Interview i Socialpædagogen nr. 4, april 2022
Få øje på det, der ikke virker https://socialpaedagogen.sl.dk/media/8999/socialpaedagogen4-2022_opslag.pdf
Essay om enhedsmodellens tilblivelse
I essayet, Enhedsmodel for metodevalg i pædagogik, fortæller jeg om mine erfaringer som ung pædagogisk medhjælper og pædagog (1977-90), som ligger bag enhedsmodel for metodevalg. Jeg fortæller desuden om mit eget ubehag ved at have formuleret endnu en model på et område, hvor der allerede findes for mange.
Essayet er en udvidet udgave af side 13-15 i min seneste bog, Metodevalg i en dynamisk pædagogisk praksis (Akademisk Forlag, 2021). Det er publiceret i Dansk Pædagogisk Tidsskrift den 31. marts 2022.
dpt.dk/temanumre/2022-2/enhedsmodel-for-metodevalg-i-paedagogik linker til essayet og til en printvenlig udgave af det.
Guide: Spejling og jeg-støtte
Her er link til en guide til brug af spejling og jeg-støtte, som Socialpædagogen Online har bragt den 22. marts 2022:
Guiden er lavet af Socialpædagogen som led i et interview med mig om enhedsmodellen, som bladet bringer senere.
Ny bog 1
Udgivet den 24. august 2021.
Alle metoder kan noget, men ingen kan alt
I METODEVALG i en dynamisk pædagogisk praksis præsenterer jeg for første gang en enhedsmodel, der grupperer pædagogiske og miljøterapeutiske metoder i tre grundlæggende måder, som den voksne kan forholde sig til et barn på: Hun kan være alvidende, ikke-vidende og delvist vidende, og hun har brug for at kunne veksle mellem alle tre positioner.
Enhedsmodellen skaber overblik i valget af metode. Den skærper bevidstheden om, hvornår man gør hvad, og om det virker efter hensigten. Modellen er gennem de seneste år afprøvet med sunde, omsorgssvigtede og psykiatrisk diagnosticerede børn.
Gennem eksempler fra miljøterapi, mentalisering, narrativ pædagogik, low arousal, tydeliggørende pædagogik (TEACCH) og konsekvenspædagogik viser jeg i bogen, hvordan der ofte kan være grund til at veksle mellem vidt forskellige metoder.
Bogen ligger i forlængelse af mine tidligere bøger, men inddrager, som det fremgår, flere metoder end blot spejling og jeg-støtte, som jeg hidtil har skrevet om. Bogen er udkommet på Akademisk Forlag. Den er på 242 sider, fagfællebedømt og illustreret med mange eksempler.
Målgruppen er pædagoger, pædagogstuderende og alle andre, der har med børn og unge at gøre, herunder også forældre. Den kan læses uden særlige forudsætninger.
“Lars Rasborg har formået at skrive en bog, der på en og samme tid er velbegrundet i teori og meget praksisnær, hvilket gør den forståelig og lettilgængelig for ikke blot andre psykologer, men også for (…) pædagoger, lærere og endda forældre” (…). Enhedsmodellen er “anvendelig i vejledningen af skole og familier” (…) og “hjælpsom i mit eget hjemmeliv som mor.” Psykolog Maria Markus, Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning, i P – Psykologernes fagmagasin, den 25. februar 2022.
Læs hele anmeldelsen her: https://www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/artikler/boganmeldelse-metodevalg-i-en-dynamisk-paedagogisk-praksis/
Ny bog 2
Metodehæftet Spejling og jeg-støtte udkommer fredag den 18. marts 2022 i 3. udgave. Hæftet kan bestilles nu på post@lrpsykolog.dk. Prisen er som hidtil 40,00 kr. pr. eksemplar, og 30,00 kr. pr. eksemplar ved køb af mindst 10 eksemplarer. Hertil kommer forsendelse.
I den nye udgave er enhedsmodellen for pædagogiske metoder med – den model, som er emnet for min seneste bog, METODEVALG i en dynamisk pædagogisk praksis.
ARTIKLER – nyeste først
2022
I stedet for at tænke i psykiatriske diagnoser og medicin, skal vi se på børns miljø, kommentar, Information, 5. januar 2022. https://www.information.dk/debat/2022/01/stedet-taenke-psykiatriske-diagnoser-medicin-se-paa-boerns-miljoe?lst_tag
Kommentar af familieterapeut Ingelise Nordenhof, den 11. januar 2022: https://www.information.dk/debat/2022/01/nok-tale-foraeldrene-naar-hjaelpe-barn-mistrives
Mit svar, den 17. januar 2022: https://www.information.dk/debat/2022/01/boern-mistrivsel-tit-svaert-ved-tale-problemer-saa-maa-gaa-foraeldrene
2021
Der findes tre pædagogiske metoder, og der er brug for dem alle, kronik, LFS-Nyt, nr. 9, 22. november 2021, side 26-27. https://www.lfs.dk/15124
Metodevalg i en dynamisk pædagogisk praksis, Specialpædagogisk månedsblad, nr. 215, oktober 2021, side 6-12.
Psykolog ville lave en samtalebænk, byrummonitor.dk, 21. september 2021. https://byrummonitor.dk/Debat/art8385854/Vores-byrum-skaber-en-uskreven-regel-om-at-vi-undg%C3%A5r-kontakt-med-fremmede
Metodevalg i en dynamisk pædagogisk praksis, Akademisk Forlag, den 24. august 2021. Månedens bog i Gyldendals Bogklubber, november 2021.
2020
Selvskade er symptom på, at nogle unge har det svært, kronik, Kristeligt Dagblad, mandag den 9. marts 2020.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/selvskade-er-symptom-paa-nogle-unge-har-det-svaert
Net-udgaven har titlen: Kære forælder til selvskadende børn: Husk at lytte til dit barn.
Gådefulde menneske til ny, lav pris
Scroll ned og læs
‘Spejling og jeg-støtte’
Interview i Radio24syv ved René Fredensborg og Kirstine Vinderskov i 2018. Man kan høre interviewet på app’en Podimo og på www.podimo.com/dk
SUNDE BØRNS PROBLEMER
udkom i 2018 i 2. udgave. Den nye udgave indeholder bl.a. flere varianter af metoderne spejling og jeg-støtte og et helt nyt kapitel om børnepsykiatriske diagnoser. Bogen udkom første gang i 2009.
“I en tid, hvor børns hverdag ofte mødes med smileyer, og pædagogiske råd fra eksperter ofte handler om korrigering af adfærd, timeout, straf og belønning, er Rasborgs bog en befriende modpol.” – Psykolog, ph.d. Line Søberg Bjerre i P – Psykologernes fagmagasin.
“Lettilgændelig guide til forældre (…) De mange eksempler understøtter teorien (…) Der findes ikke tilsvarende litteratur om emnet ..” – Lektør Christine Christensen.
“Metoderne i bogen er enkle (…) Tænk hvis problemet faktisk kunne løses, uden man behøvede at sygeliggøre og medicinere barnet.” – Inger H. Bünger i Sundhedsplejersken.
Du kan for tiden få 25 % rabat på bogen ved at bruge koden ‘sundebørn’ på Akademisk Forlags hjemmeside. Vær opmærksom på leveringsomkostninger, når du vurderer tilbuddet.
Radioudsendelse i DR’s åbne arkiv Bonanza
Lørdag for dig:Børn er irriterende, si’r oldefar, fortalt i fire afsnit af Jesper Christensen. Sendt i Lørdag for dig på DR P1 i 1992.
Den 15. marts 2024 har DR nedlagt Bonanza. I stedet har de oprettet Gensyn, som dog kun omfatter tv-udsendelser. Hele DR’s arkiv inklusiv radio vil gradvist blive tilgængeligt via Det kongelige Bibliotek, begyndende ved udgangen af 2024.
Gådefulde menneske udkom den 19. januar 2018.
33 tekster om barnet, forældrene og samfundet. Om psykologi, biologi, fysik og erkendelse. Om det gådefulde menneske, hjernen og det normale i det syge.
Akvareller af Olafur Eliasson.
“.. spækket med fine iagttagelser af det at være menneske … Smal og fin lille udgivelse.“ Dansk Biblioteks Center
“.. teksterne veksler lydefrit mellem essayistisk fagsprog og nærmest poetiske tekster (…) smukt illustreret med værker af den islandsk-danske billedkunstner Olafur Eliasson.” Socialpædagogen
“.. ikke kun en bog for fagpersoner.” Teksterne er “… skrevet med (…) en poesi og et finurligt tvist, som gør dem til interessant læsning (…) et vigtigt bidrag til samfunds- og diagnosedebatten ..” “.. æstetisk opsætning, som krydres med fem akvareller af Olafur Eliasson.” P – Psykologernes fagmagasin.
96 sider • 17 x 21 cm • firefarvetryk • soft cover med flapper • Forlaget ERT • ISBN: 978-87-996830-2-4
Vejledende pris: 120,00 kr.
Ny, lav pris ved bestilling direkte fra forlaget: 60,00 kr. + forsendelse.
Bogen sælger meget beskedent. Ikke helt uventet, for det er en anderledes bog, hvor hver tekst er en hybrid mellem fagtekst, prosa og poesi. En unødvendig bog. En bog, hvor den enkelte tekst kan læses for sig selv – og langsomt.
Ved bestilling direkte fra forlaget sendes bogen med GLS til din lokale pakkeshop. Er du fra en virksomhed, sendes den med GLS som erhvervspakke.
Bestil bogen ved at sende mig en e-mail på post@lrpsykolog.dk med dit navn, adresse og angivelse af antal eksemplarer.
Bogen fås også hos boghandlere og netboghandlere.
Bogen kan også købes for 60,00 kr. hos Kunsthal Charlottenborg, Nyhavn 2, 1051 København K. Kontakt forhandleren, hvis du vil være sikker på, at bogen ikke er udsolgt.
Nedsat bog
Der er endnu nogle eksemplarer tilbage af Miljøterapi i gruppe og organisation.
De koster 100 kr. + forsendelse ved køb direkte hos mig. Vejl. udsalgspris: 299 kr.
Åbenhed i adoption er udkommet den 9. december 2016. Nærmere oplysninger under Bøger
“God, kort tekst om åbenhed. … udmærket at bruge som baggrund for refleksion. … giver anledning til at tage stilling til (…) hvad åbenhed i adoption vil sige, og hvor man selv kan tage fat.” Anna Bridgwater i Adoption & Samfund, nr. 1, april 2017.
Miljøterapi med børn og unge, 3. udgave
udkom den 2. november 2016 på Akademisk Forlag.
3. udgave adskiller sig fra de tidligere udgaver ved at give mere konkrete beskrivelser af metoderne spejling og jeg-støtte. Der er desuden tilføjet syv helt nye kapitler. De handler om antisocial adfærd, magtanvendelse, livshistoriske samtaler, hjemlighed, stimulering, psykoterapi og børnepsykiatriske diagnoser.
Læs bogens forord og indledning.
“.. en god grundbog, som alle, der beskæftiger sig med udsatte børn og unge, bør læse.” Psykolog Jannie Bonde i P- Psykologernes fagmagasin, 5. december 2016.
Fra anmeldelse i Sygeplejersken, nr. 5, 10 april 2017: “Bogen er skrevet i et godt, flydende sprog med en faglig dybde, som på en nem og ligetil måde giver en rigtig god forståelse af det miljøterapeutiske og krævende arbejde med udsatte børn og unge, hvad enten man er studerende, nyansat eller erfaren. Pernille Hagbard, sygeplejerske, Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik 1 i Roskilde.
Håndbogen Ethical guidelines for taking care of children in transition er udkommet i en dansk udgave med titlen:
at bygge bro
– hvordan voksne støtter børn i overgangen mellem to hjem
Bogen handler om, hvordan forældre og professionelle kan drage omsorg for et barn, når det skal overdrages, f.eks. fra et børnehjem til en adoptivfamilie.
Den er udgivet af 121ethiopia, som drives af Olafur Eliasson og Marianne Krogh Jensen.
Inger Thormann, Per Schultz Jørgensen og jeg selv har været faglige rådgivere vedrørende teksten. I bogen indgår bl.a. en introduktion til den spejlingsmetode, som jeg har formuleret.
Begge udgaver af håndbogen er på 156 sider og begge koster 180 DKK + forsendelse. Bestilles på info@121ethiopia.org eller hos Danish International Adoption på www.d-i-a.dk
Milieu therapy for neglected children: Treatment in a caring relationship
A peer-reviewed article, raising the question: Is psychotherapy for children? Or are children better helped in a caring relationship?
Online version published on 24 July 2014 in International Forum of Psychoanalysis.
Paper version: International Forum of Psychoanalysis, vol. 24, issue 3, 2015, p. 162-171.
Resume på dansk (1 side): Er psykoterapi for børn?, Psykolog Nyt, nr. 18/2014, side 30.
En kort, dansksproget udgave af artiklen (3 sider) findes i PSYKOLOGI – Tidsskrift for Norsk Psykologforening, nr. 2, februar 2015, s. 132-34. Også den har titlen Er psykoterapi for børn?
