Rådgivning af forældre og adoptivforældre

Sunde børns problemer

Problemet. Et normalt udviklet barn kan godt have et afgrænset problem. Problemet kan vise sig hjemme, hvor barnet fx er uroligt, får raserianfald, bruger flere timer hver aften på at falde i søvn, er jaloux på søskende, eller angst over for velkendte eller nye ting. Problemet kan også vise sig i daginstitutionen eller skolen, eller både hjemme og i daginstitution eller skole.

Adfærden kan undertiden få forældre, pædagoger eller lærere til at tænke på en psykiatrisk forstyrrelse, fx ADHD, autisme eller OCD.

Løsningen. Ofte kan problemet løses ved rådgivning af forældrene. I et rådgivningsforløb udvikles en forståelse af problemet. På baggrund af forståelsen vejledes forældrene i, hvordan de kan handle på nye måder og derved hjælpe barnet med henblik på at problemet løses.

Når forældrene ser, at de kan hjælpe barnet og fortæller pædagoger og lærere om erfaringerne, inspireres det ofte pædagoger og lærere til at hjælpe barnet på samme måde. Det bidrager til, at også vanskelighederne i daginstitutionen og skolen løses.

Rådgivningen går således ud på, at psykologen hjælper forældrene med at hjælpe barnet – og med at hjælpe pædagoger og lærere med at hjælpe barnet.

Er strategien virksom? Det ser man ofte i løbet af nogle få samtaler, og det kan tale for at afprøve, hvad rådgivning kan, før man evt. inddrager PPR eller børnepsykiatrien. I nogle tilfælde kræver det dog mere end nogle få samtaler, før der begynder at ske positive ændringer, og der er naturligvis også tilfælde, hvor denne rådgivning ikke kan stå alene eller ikke er det rette.

Antallet af samtaler vil i mange tilfælde være fire-ti, i begyndelsen ugentligt, og noget sjældnere, når problemerne begynder at løse sig. I enkelte tilfælde er én eller to samtaler tilstrækkeligt, ligesom der også er tilfælde, hvor der er brug for mere end ti samtaler.

Tilskud. Hvis en af forældrene er medlem af Sygeforsikringen “danmark” og barnet står på policen, kan forældrene få refunderet kr. 300 pr. samtale (op til otte samtaler pr. barn om året). Se www.sygeforsikring.dk

Derudover er der visse sundhedsforsikringer, som yder tilskud eller dækker hele udgiften til samtaler. Forsikringen skal naturligvis dække barnet og det pågældende problem. Derudover skal forsikringen give mulighed for frit valg af en autoriseret psykolog for at kunne bruges hos mig, da jeg ikke er med i forsikringsselskabernes netværk.

Grundlag. Rådgivningen bygger på mine bøger, Sunde børns problemer (2. udg., Akademisk Forlag, 2018) og Metodevalg i en dynamisk pædagogisk praksis (Akademisk Forlag, 2021) samt på metodeoversigten, Spejling og jeg-støtte (3. udg., Forlaget ERT, 2022). Læs nærmere under Bøger.

Adopterede børn

Problemet. Adoptivbørn kan ligesom børn, der bor hos deres biologiske forældre, have et afgrænset problem, som omtalt ovenfor. De kan desuden være præget af mangler i omsorgen før adoptionen og af omvæltningen i forbindelse med adoptionen.

Problemet kan vise sig hjemme, såvel som i daginstitutionen eller skolen, som omtalt ovenfor.

Løsningen. Også adopterede børns problemer kan ofte løses ved rådgivning af forældrene, som beskrevet ovenfor. Der kan dog være brug for mere langvarige forløb end når det drejer sig om børn, der bor hos deres biologiske forældre.

Tilskud fra “danmark” og andre forsikringer, som beskrevet ovenfor.

Grundlag. Rådgivningen af adoptanter bygger på samme grundlag, som rådgivningen af øvrige forældre, dvs. Sunde børns problemer (2. udg., 2018), som indeholder et kapitel om adopterede børn, og Metodevalg i en dynamisk pædagogisk praksis (Akademisk Forlag, 2021), samt metodehæftet Spejling og jeg-støtte (3. udg., Forlaget ERT, 2022).

Jeg har desuden skrevet om rådgivningen i “Spejling og jeg-støtte ved omsorgssvigt”, som er 8. kapitel i Adoptionshåndbogen (redigeret af Høgsberg & Buch-Illing, Hans Reitzels Forlag, 2012).

Endelig kan mit hæfte, Åbenhed i adoption (Forlaget ERT, 2016), også være relevant i rådgivningen. Læs nærmere under Bøger.

Voksne børn

Voksne børn er ind i mellem kritiske over for den måde deres forældre var forældre på, mens børnene endnu var børn.

Kritikken kan komme bag på forældrene og være svær at forstå, eller forældrene forstår den godt, men synes, at deres voksne barn overdriver den, hænger fast i den eller overser det gode, der også var i opvæksten.

Når forældrene siger dette til deres voksne barn i håb om, at det ‘kommer til fornuft’, sker det ikke så sjældent, at barnet oplever det som  en afvisning. Barnet føler sig ikke forstået, måske på samme måde, som det ikke følte sig forstået som barn.

Det kan få barnet til at holde fast i sin kritik, eller ligefrem forstærke den, og der er skabt en negativ situation, som skaber spændinger eller åben konflikt mellem parterne. Måske når det dertil, at det voksne barn helt afbryder kontakten med forældrene for en kortere eller længere periode.

Forældrene føler sig ramt og uretfærdigt behandlet og er vrede, skyldbetyngede eller kede af det.

Men meget ofte er der en vej ud af problemet. Hvis forældrene kan sætte sig i barnets sted, se mening i dets oplevelser og spejle den for barnet, fører det ofte til, at barnet føler sig forstået og dets kritik mildnes eller den opløses helt.

Metoden er den samme, som når forældre spejler børn, mens de er børn – nu bare anvendt over for børn, der er blevet voksne.

Når man som forældre synes, at det voksne barn er urimeligt, er det ikke nødvendigvis let at gøre sig rummelig for dets barns kritik og forsøge at se en mening i den. Et rådgivningsforløb for forældrene kan imidlertid vise sig at gøre det umulige muligt.

^